Gydevang 39-41, 3450 Allerød
70 22 33 30

For jordaktører

Er du anlægsgartner, entreprenør, byggeleder eller anden aktør, der har brug for kompetent hjælp til jordhåndtering, klassifikation af jord eller myndighedsmæssige krav i forbindelse med forurening ved bygge- og anlægsarbejde?

Så kan GeoMiljø hjælpe med hele paletten af problemstillinger, der er relateret til forurening i jord og grundvand. Det gælder også akutte opgaver, hvor der pludselig stødes på ukendt forurening ved arbejdet.

Ønsker du vores hjælp, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at finde den rette løsning til dig.

Jordklassificering

Prøvetagning og analyse af jord er blevet en integreret del af næsten alle bygge- og anlægsprojekter. Der er mange leverandører, der tilbyder disse ydelser.

I mange år har GeoMiljø arbejdet målrettet for løbende at tilpasse koncept og ydelser til de brancher, der arbejder med anlægsjord.

Det betyder, at vi altid kan tilbyde fleksible løsninger af høj faglig kvalitet. Det er vigtigt at arbejdet udføres konkurrencedygtigt og med højeste kvalitet.

Vi kontrollerer altid de forureningsmæssige baggrundsoplysninger for en ejendom, når der skal klassificeres jord, så der kan tages forhold for, hvilke regler, der gælder på den pågældende ejendom. Det gælder både når der skal tages en enkelt prøve, og når der skal tages mange prøver.

Hvis analyserne giver anledning til uforudsete overraskelser, har vi også ekspertisen til at hjælpe med den rette strategi og myndighedskontakt.

Anlægsopgaver

Hvis der skal udføres anlægsarbejde på en forurenet grund, vil der meget ofte være specielle krav til jordhåndteringen. Dette gælder både, hvis arbejdet kræver en tilladelse efter ”Jordforureningsloven” og, hvis arbejdet kan udføres efter en ”Jordhåndteringsplan”.

Vi kan både hjælpe tidligt i opgaven, så forløbet bliver glat og uden problemer, men også når der pludselig stødes på ukendt forurening under arbejdets udførelse.

I begge tilfælde kan vi varetage både planlægning, prøvetagning, tilsyn og dokumentation i forbindelse med jordhåndteringen – og naturligvis rykke hurtigt ud, hvor der er brug for det.

Det gælder både små projekter, hvor der laves mindre anlæg f.eks. i private haver, men også i større projekter, hvor vi skal indgå i et større team. Hvor der er brug for det, kan vi selvfølgelig også tilbyde at entrere med relevante underleverandører.

Myndighedskontakt

Hvor der er brug for det, kan vi varetage den relevante kontakt til miljømyndighederne i forbindelse med håndtering og undersøgelse af forurening.

Vi har over 25 års erfaring på området, og har indgående kendskab til myndighedernes metodik, sagsbehandling og krav til håndtering af forurening i jord og grundvand.

Det betyder, at vi normalt hurtigt kan få afklaret de problemstillinger, der kan opstå, så de involverede parter ikke snakker forbi hinanden, men arbejder sammen om at løse opgaven.